|
Som leder eller medarbejder på en institution eller som familieplejer, kan man ofte komme til den vurdering, at der for enkelte børn er brug for særlig bistand til at bearbejde særlige problemer.
Det kan være krise ved anbringelsen, fysisk eller psykisk vold i hjemmet, seksuelt misbrug, selvdestruktiv adfærd, selvmordstanker, misbrug, spiseforstyrrelser, stress, mobning, sorg eller andre personlige problemer.
Jeg tilbyder min indsats på baggrund af mange års arbejde med børn på institutioner og hjemme. Jeg rykker også gerne ud akut, når der er brug for det.
Mit udgangspunkt er samarbejde og tæt dialog med de medarbejdere, der til hverdag omgiver barnet. Med afsæt heri – og i samklang med de aktuelle mål i barnets handlingsplan – vil jeg herefter skabe forudsætning for, at barnet kan indgå i et terapeutisk forløb. |
I nogle tilfælde kan børn have fordel af at deltage i samtalegrupper.
Jeg stiller mig gerne til rådighed for en sonderende og uforbindende samtale i første omgang. Herefter yderligere en førstehåndskontakt med barnet.
Ring venligst og hør nærmere. Hvis det er muligt, så benyt telefontiden på hverdage mellem klokken 17 og 18. Tlf. 40855010. Ellers ring uden for telefontiden. Ved akutte sager også på ubekvemme tidspunkter. |