Eksempler

A.
 
Amalie er otte år og har problemer i skolen. Hun kan ikke sidde stille, vil ikke rette sig efter, hvad læreren siger. Hun snakker grimt til de andre børn og vil bestemme over dem. I hjemmet har forældrene svært ved at styre hende. Hun gør, som det passer hende.
 
Efter en samtale beslutter Amalies forældre at give deres datter nogle samtaler. Efter to samtaler med Amalie taler jeg igen med forældrene. Vi aftaler, hvad de skal gøre i hjemmet for at støtte datteren.
 

Amalie har herefter samtaler gennem to måneder. Derefter går det meget bedre i skolen. Hun kan nemmere sidde stille og koncentrere sig. Og hun taler pænere til de andre børn - og allerbedst: Amalie er blevet meget mere glad.

 


 

B.
 
Natascha er 16 år gammel og er lige begyndt i gymnasiet. Hun bliver mere og mere stille og indadvendt. Hun græder tit over, at hun føler, at hun ikke kan klare de opgaver, hun bliver sat overfor. Hun stiller store krav til sig selv, fx om topkarakterer.
 
Natascha kommer til samtaler og fortæller under terapien, at hun ikke kan klare sin hverdag og flere gange har tænkt på selvmord.
 

Senere har Natascha fået studenterhuen og har fået topkarakterer. Hun har også fået kørekort. Hun er blevet glad og kan igen se fremtiden i møde med forventning og glæde.