|
A.
Tove fra Hjørring kommer på grund af problemer med at overskue sin hverdag. Hun føler sig træt, irritabel og stresset. Og hun synes ikke, at manden forstår hende.
Efter få samtaler begynder Tove at forstå, at hun selv kan gøre meget for at få opfyldt det, hun har brug for. Hendes mand er med i to samtaler, så de sammen kan få snakket om deres indbyrdes problemer.
Tove kommer stadig i terapi alene. Hun får hjælp til at blive mere bevidst om sig selv og sine behov og til at få større selvtillid og opbygge mere selvværd.
|
B.
Mogens fra Viborg har mistet sin kone.
Han er vred, ulykkelig, forvirret og kan slet ikke holde styr på sine tanker, som kører hele tiden. Mogens får hjælp til at få styr på alle sine tanker og til at få luft for sin vrede over, at konen er død fra ham og har efterladt ham alene tilbage.
Efter en del samtaler kan Mogens overskue sin hverdag og får lysten til livet tilbage. Den store sorg kommer han aldrig helt over, men han kan nu klare at leve i en verden uden sin kone. Mogens kommer stadig med mellemrum, når han har brug for det. |